Kreditering: Evgeni Tcherkasski , Unsplash

Kan adfærdsindsigter hjælpe os med at undgå social kontakt?

Sundhedsmyndighederne vil gerne have os til at undgå tæt kontakt med andre mennesker. Målet er oplagt: Ved at undgå tæt social kontakt, er vi ikke mange, som smittes samtidig med coronavirus. Dermed undgår vi at overbelaste sygehusvæsenet. 

Hvordan kan det være, at der stadig er nogle mennesker, som ikke efterlever de anbefalinger? Det er der både sociale og psykologiske årsager til. 

En forklaring er, at vi er sociale væsener. Vi har et dybtliggende behov for at være sammen med andre mennesker. At få os til at praktisere social distancering er derfor lettere sagt end gjort. 

En anden årsag er overdreven optimisme eller ”Det sker ikke for mig”-syndromet. Vi overvurderer ofte sandsynligheden for positive begivenheder og undervurderer risikoen for negative udfald. 

Vores optimisme fodres af den information, vi har tilgængelig. Så længe vi ikke har oplevet covid-19 på egen krop, eller kender nogen i vores omgangskreds, der har, er det som om, at risikoen ikke eksisterer for os. 

En sidste grund jeg vil nævne her, er vores præferencer. Altså det vi gerne vil eller ikke vil opnå, når vi træffer et bestemt valg. 

Fra adfærdspsykologiens store bagkatalog ved vi, at et tab påvirker os mere end en gevinst af samme størrelse. Det kan godt være, at du bliver glad for at vinde 200 kr. ved roulettebordet (online selvfølgelig i disse tider). Men det niver mere, når du taber 200 kr. samme sted. Har jeg ikke ret? At tabe og at vinde tynger ikke på samme måde i din emotionelle vægtskål. 

Sikre og usikre valg

Hvordan opfører vi os, når vi står over for situationer, hvor udfaldet ikke er sikkert? Den måde som udfaldet af vores valg formuleres på, viser sig at have afgørende betydning for vores præference. Det har nobelpristageren Daniel Kahneman og hans faste forskningskollega, Amos Tversky, undersøgt. Og andre siden dem.

Forestil dig nemlig, at du står over for følgende valg:

A. En sikker gevinst på 240 kroner [84% valgte dette alternativ i det linkede studie]

B. 25% chance for at vinde 1000 kr. og 75% risiko for ikke at få noget [16% valgte dette alternativ]

De fleste vil være risikopåpasselige. I disse coronatider kan vi også formulere valget sådan: Vi foretrækker de risikofrie udsigter ved at følge myndighedernes anbefalinger og holde distance (fx ved at blive hjemme, gå en tur i skoven, etc.), så vi kan forblive raske, frem for at tage en risiko og mødes socialt med en risiko for at blive smittet eller smitte andre. Hellere handle sikkert, når der er udsigt til en gevinst.

Forestil dig, at du står over for følgende valg:

C. Et sikkert tab på 750 kr. [13% valgte dette alternativ]

D. 75% risiko for at tabe 1000 kroner og 25% chance for ikke at miste noget [87% valgte dette alternativ]

Når valget bliver stillet på denne måde, er de fleste risikovillige, som man også kan se på svarene. Igen kan valget oversættes til corona: Vi foretrækker at tage en risiko, hvis vores alternativ er et sikkert tab (garanteret kedsomhed), fordi vi bliver hjemme isoleret fra andre mennesker.

Risikovillighed og risikopasselighed

Hvordan kan det være, at der er nogle mennesker, der ikke vælger at følge myndighedernes anbefalinger og dermed helt frivilligt udsætter sig selv og andre for smittefare for en virus, som man risikerer at blive syg eller i værste fald at dø af? 

Som du kan se, er vi risikovillige i situationer, der involverer tab. De mennesker som trodser anbefalingerne, vil hellere tage en lille risiko (efter deres egen vurdering), frem for det sikre tab som de synes, at det er at blive hjemme og isolere sig fra fornøjelser og sociale aktiviteter. 

De vil hellere risikere at tabe 1000 kroner med 10% sandsynlighed, og dermed ikke at tabe noget med 90% sandsynlighed, end at tabe 100 kroner med 100% sandsynlighed. Det gør de, fordi de tillægger det større værdi at satse (“jeg undgår med al sandsynlighed at blive smittet”) end at vælge alternativet, hvor der er et sikkert tab.

Ram målgruppen mere effektivt

Hvis du er en del af den brede befolkning, som retter sig efter myndighedernes anbefalinger, synes du måske, at det er usympatisk og asocialt at trodse sundhedsanbefalingerne ved ikke at holde social distance til andre. Men fra et adfærdsmæssigt perspektiv er det for den mest risikovillige målgruppe egentlig en fornuftig måde at optimere deres præferencer på. 

De vurderer, at deres afsavn af tæt social kontakt er større end risikoen ved at mødes med andre mennesker. Måske er dem de mødes med endda ligeså risikovillige og så kan adfærd bekræftes og forstærkes af hinanden.

Men der kan måske være en måde at nå disse mennesker på. For i stedet for at fokusere på deres afsavn og tab, burde man fokusere – så levende og tilgængeligt – på det de vinder ved at undgå social kontakt. 

Noget i stil med følgende.

De sikre udsigter: ”Holder du social distance i de næste 4 uger, er du sikker på ikke at blive smittet eller at smitte andre.” Gør du det, er du sikker på at få noget med hjem, om man så må sige.

De usikre udsigter: ”Holder du ikke social distance i de næste fire uger, risikerer du, at landet lukker ned i en meget længere periode end 4 uger blot for, at du måske kan få nogle mindre sociale gevinster, når du mødes med dine venner.” Hvis du vælger dette, risikerer du, at det ikke en gang var sjovt. 

Pointen er, at anbefalingen skal formuleres som en sikker gevinst – eller så sikker som den kan blive – og betone de mange fordele ved det alternativ, så det fremstår så attraktivt som muligt.

Skriv et svar +

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s