Fem grunde til at du er ligeglad med klimaforandringer

Mange organisationer har fået øjnene op for, at de skal gøre noget ansvarligt for klimaet – sammen med forbrugernes, med borgerne, med de ansatte.

Og mange bureauer følger med for at hjælpe dem i bestræbelserne.

Uheldigvis er vores psykologi en seriøs bremseklods for mange gode, men ofte i psykologisk henseende naive, initiativer.

Hvis du er menneskelig, vil du nemlig helt forudsigeligt, bagatellisere, ignorere eller måske helt afvise dit personlige ansvar for at handle klimabevidst.

Men det gør du ikke, fordi du er ond. Du gør det, fordi du er menneske med psykologiske dispositioner.

1. Ude af øje, ude af sind

Mennesker har en tendens til at blive mere påvirket af det, der fremstår levende og tilgængeligt for os. Derfor sætter nogle oplevelser sig i din hukommelse. Andre oplevelser glemmer du derimod.

Det viser sig, at det du har let ved at grave frem af hukommelsen, er det du tillægger vægt frem for det, du har sværere ved at ”hente frem”.

Fordi det er tilgængeligt for bevidstheden, får det forrang for det, der ikke er tilgængeligt. Og det, der er tilgængeligt for dig, forveksler du fejlagtigt med, hvor sandsynligt det er.

Hvis du ikke har oplevet klimudfordringer, hvor sandsynlige er de så lige? 

2. Dine følelser gør dig dårlig til at regne

Vi er notorisk dårlige til at vurdere risiko. Derfor køber du tillægsforsikringer på elektronikprodukter, selvom du ofte er tilstrækkelig godt dækket gennem din reklamationsret. Du spilder med andre ord penge på tillægsforsikringen, fordi du er dårligere end en tredjeklasses-elev til at vurdere risikoen, når du står sammen med sælgeren.

Årsagen er, vi ofte lader os påvirke af vores følelser – i dette tilfælde vores frygt – i stedet for at lade os guide af facts. Når folk fx siger, at alt var bedre i gamle dage, tillægger de nostalgiske minder langt større vægt end kendsgerninger. I virkeligheden skyldes vurderingen nok, at de var børn ”i gamle dage”, og mange ting er som bekendt lettere for børn, der ikke bliver stillet til regnskab for deres handlinger. Og så ligger fejlslutningen lige for.

Overdreven følelsesmæssig vægtning af dine oplevelser, på bekostning af hårde kendsgerninger, gør dig dårligt forberedte til at vurdere risiko og konsekvenser af klimaudfordringer. For så har din bekymring ikke noget følelsesmæssigt at blive hæftet op på.

Hvis du ikke har oplevet klimudfordringerne, behøver du så egentlig at være bekymret?

3. Psychic numbing – immunitet ved store katastrofer

Det bliver vildere, og det kan du takke din psykologi for.

Josef Stalin skulle angiveligt have sagt, at enkelt persons død er en tragedie, en million menneskers død er statistik. Vores psykologi er faktisk indrettet stalinistisk. For vi har ikke de følelsesmæssige evner til at føle for en stor gruppe mennesker. Vores empati svinder hastigt ind i takt med, at antallet af mennesker stiger.

Du har formentlig en fantastisk kapacitet til at føle omsorg for et andet menneske. Tænk blot på båndet mellem dig og dine børn/forældre. Hvis du kan sætte et ansigt på det andet menneske, kan du rette din omsorg, bekymring og handlinger mod nogen. Mangler den genkendelighed, er du på skideren.

Du kan ikke skalere din evne til at føle omsorg. For paradoksalt nok har vi mere empati for ét enkelt offer for fx klimaforandringer end for en million mennesker, der er ramt af de samme klimaforandringer.

Logisk giver det selvfølgelig ikke mening at nære større omsorg og bekymring for et enkelt individ end for den gruppe, som individet er en del af.

4. Fremtidens mennesker betyder ikke noget

Vores manglende bekymring får et nøk opad på ”ligegladheds-skalaen”, når vi skal bekymre os for dem, der ikke er født endnu.

Når vi ikke har nogle følelsesmæssige bånd til dem, vi bliver bedt om at bekymre os om, svækkes vores følelser helt forudsigeligt. Det har den uheldige konsekvens, at mange af de handlinger og vaneændringer vi bliver opfordret til at gennemføre, bliver glemt, fordi vi ikke selv skal bære konsekvenserne.

Hvorfor dog bekymre sig om mennesker, som du i praksis aldrig kan møde, fordi du ikke lever til den tid?

5. Dit lille bidrag nytter ikke noget

Noget af det, der helt forventeligt bremser dig, er det, man kunne kalde ”Hvad nytter det?”-effekten. Du har simpelthen svært ved at forstå, at mange små individuelle bidrag summer op og faktisk ender med at være betydelige.

Men husk på at din udledning af CO2, fordi du lige skal ud at flyve, påvirker os alle. Små positive og negative bidrag til CO2-udledning, påvirker det globale klima. Vi er alle ansvarlige, fordi vi alle er involveret – alle otte milliarder mennesker.

Skriv et svar +

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s