Når dit nytårsforsæt ikke er godt for din hjerne

Foto: Bolivia Inteligente/Unsplash

Begyndelsen på et nyt år er traditionelt også tiden, hvor vi genovervejer vores livsstil, rutiner og vaner.

Nytårsforsæt og lancering af nye produkter har én væsentlig ting til fælles. De fucker med det mennesker plejer at gøre.

Når det er helt galt, udfordrer det som vi skal gøre anderledes – fx at dyrke yoga inden vi tager på arbejde eller vænne os til en helt ny opsætning på telefonen – vores mentale modeller. Begge dele er ny adfærd, som hjernen ikke er vant til.

Sommetider er adfærden så anderledes, at den nye morgenrutine ikke bliver en del af vores nye måde at leve på. Føles det nye produkt nye er for fremmed, bliver det tilsvarende ikke en naturlig del af vores hverdag.

Egentlig er det lidt ironisk, for at sælge adfærdspsykologi lider nogle gange af samme problem. Hvis vi ikke tænker os om, forsøger vi nemlig at appellere til mennesker på en måde, som dybest modsiger deres eksisterende mentale modeller.

En eksisterende model hos mange er, at for at ændre deres adfærd, skal vi først overbevise dem, så de ser fornuften i en bestemt adfærdsændring. Hvad gør adfærdsdesignere? De påstår (med rette), at vores holdninger ændres gennem vores handlinger. 

Men altså, det kan være svært at forstå, når den traditionelle måde at se det på foregår i den omvendte rækkefølge: først forklare og overbevise, så handling.

Din hjerne bryder sig ikke om forandringer

Hjernen hader forandring, så når måden vi forstår verden på - vores mentale modeller - bliver udfordret, skaber det helt naturligt modstand. Nogle gange er modstanden helt bevidst. Vi går udenom ting, der udfordrer eller ligefrem irriterer os.

Andre gange ses hjernens modstand mod forandring ved, at vi søger informationer de steder, hvor vi er trygge i forvejen. De steder hvor vi vant til ikke at blive udfordret på vores verdensbillede. Derfor bliver mange i det trygge i stedet for at søge nye udfordringer. Og den proces foregår ofte uden at vi er bevidste om det.

Hjernen har forskellige måder at bearbejde information på. Det kender du måske som System 1- og System 2-tænkning. System 1-tænkning er kendetegnet ved at være ubesværet, automatisk og du vil kunne udføre andre lignende handlinger samtidigt. System 2-tænkning er omvendt mere krævende, reflekteret og kræver, at du bevidst har sat dig for at tænke. Her vil du formentlig opleve, at du ikke kan multitaske.

 Vaner og nye rutiner

Vaner genererer automatisk tænkning, og derfor vil kommunikation der taler til System 1 automatisk få os til at fortsætte med en bestemt kendt adfærd. Produkter du er vant til at bruge (du ved, hvor du skal købe dem, du er tryg ved dem, etc.) taler ligeledes til automatisk, ubesværet tænkning.

Hvis du ikke ønsker, at folk skal ændre adfærd, giver det god mening at kommunikere til System 1. Lad for eksempel være med at ændre emballage, for så bliver det sværere automatisk at finde varen på hylden i supermarkedet eller i webshoppen. Dine kunder er vant til at genkende dit produkt, og et nyt design vil gøre det vanskeligere og kræve, at de bruger System 2-tænkning. 

Ønsker du at få folk til at bryde med en vanemæssig adfærd, bør du derimod forsøge kommunikere på en måde, så folk bliver nødt til at stoppe op og overveje deres valg. Gør dem nysgerrige eller tal til deres identitet.

Og vil du have bedre chancer for at overholde dit nytårsforsæt? Så tænk på den person, du gerne vil være.