Det er uhyggeligt

Foto: Angela Gerber/Unsplash

Gysere, monstre og true crime. De fleste af os kan godt lide at få hjertet op i halsen. Ikke kun når det er Haloween.

Men hvorfor udsætter vi os selv frivilligt for at blive skræmt fra vid og sans? I andre sammenhænge opsøger vi jo ikke ligefrem det, som vi opfatter som ubehageligt. Det er der en god forklaring på.

Negative begivenheder har større impact på dit psykologiske velbefindende end tilsvarende positive.  Du føler negative begivenheder mere intenst. En negativ situation kan både overskygge flere positive og blive husket i længere tid. Man kalder det negativitetsbias.

Hvorfor tildeler vi noget der er negativt så meget opmærksomhed?

Vi er prædisponerede til at fokusere og dvæle ved det negative, fordi det negative potentielt kan bringe os i fare. Denne negativitetsbias påvirker vores motivation og evne til at færdiggøre opgaver.

Du vil være mere motiveret for at gøre en opgave færdig, for at undgå en negativ situation (fx at miste penge) end hvis du skal motiveres, fordi du kan opnå noget (fx at få penge). Så en negativt framet situation kan påvirke os positivt til at færdiggøre en opgave.

I hjernens øvelokale

Men hvordan hænger det sammen med vores trang til at se gyserfilm og vores fascination af massemordere i streaming tjenesternes true crime?

Det er din hjerne, der træner. Hjernen træner generelt for uventede situationer.  

Tiltrækningen ved gyserfilm synes at være, at vi kan forestille os særligt ubehagelige scenarier. Det er hjernen der er på træningslejr, hvor den forbereder sig på situationer, der ude i det virkelige liv ville være potentielt livsfarlige for os. 

På samme måde er årsagen til, at vi har mareridt en simulering af fare. Hjernen øver sig i farefulde situationer mens du ligger trygt i din seng. Den forbereder sig på det værst tænkelige.

Mentale problemer og jump scares

I vores kultur skærmer vi vores børn fra fare og ubehagelige oplevelser. Men det er ikke nødvendigvis særligt hensigtsmæssigt, for det kan betyde, at de bliver dårligere til at afkode kroppens signaler. Visse forskere mener endda, at det kan være en af årsagerne til flere mentale problemer hos unge.

Hvordan så det?

Betragtet evolutionært er frygt en sund følelse. Frygt udvikledes nemlig for at passe på os ved at motivere os til at holde os fri af ting, der kan skade os.

At du opfatter frygt som noget ubehageligt, er hele pointen med følelsen. Frygtfølelsens funktion er netop at gøre dig opmærksom på situationer, som du gerne skal undgå. Ubehaget gør advarslen mere effektiv.

Lege der indebærer fare, med en ganske lille grad af frygt, kan således hjælpe os til at forstå, hvad vores krop fortæller os. I hvilke situationer vi kan tage det roligt, selvom vi føler os bange. Hvornår vi bør reagere, og gøre noget ved situationen, fordi der reelt er fare på færde.

Det gør os mere robuste. Vi lærer på en legende måde om vores egne grænser - og eventuelt om de skal udvides en smule. Så måske ville det styrke vores børns mentale sundhed, hvis der bliver skruet op for uhyggen noget oftere.