Går du op i milepæle?

Eric Froehling/Unsplash

Jeg har skrevet artikler i mange sammenhænge. Men har en artikel en særlig status blot fordi, at den er nummer 10, 50 eller 100 i rækken?

Hvorfor fejrer vi egentlig medlem nummer 1000 af en given sammenslutning, hvorimod nummer 2089 ikke skænkes den samme opmærksomhed?

Den korte forklaring er milepæle. Nogle milepæle er personlige, som fx din første gang, dagen du blev gift, dine børns fødselsdag. Andre er vi fælles om som Nytårsaften.

Milepæle handler på et psykologisk plan om den måde, som vi afgrænser et interval fra et andet og tillægger overgangen en bestemt betydning. Disse overgange har ofte indvirkning på forskellige dele af vores liv. Nogle betyder mere for os end andre, men fælles for dem er, at en meningsfuld milepæl kan få os til at engagere os.

Visse milepæle kan vi nikke genkendende til. Andre er nok mere ukendte for os.   

Hvor lang tid bruger du på træningsmaskinerne nede i dit lokale fitnesscenter?

Hvis du er ligesom mig, vil du dele en 20-minutters tur på cross trainer op i mindre intervaller, så lidelsen er mere overskuelig og overkommelig. Dermed kan jeg booste min motivation en lille smule.

Lige så snart jeg ikke gør samme fremskridt (løber en længere distance, forbrænder flere kalorier etc.) er der en risiko for, at min motivation daler. Så meningsfulde milepæl har det tilfælde meget konkrete konsekvenser for, hvordan min træning går.

Hvis denne indledning havde været meget lang, og den resterende endnu længere, ville du stoppe med at læse inden du begynder på et nyt kapitel. For så har du afsluttet én del og er mindre motiveret for at gå i gang med den næste lange passage.

Jeg kan (måske) forhindre dig i at stoppe ved at lade være med at sætte et punktum og dermed lave en afgrænsning, der gør det lettere for dig at stoppe. For forestil dig...

Vi afgrænser alle steder

...at du skal forberede en vigtig præsentation til starten af juni – lad os sige d. 2. juni. Hvis du har 5 dage til at lave din præsentation færdig, og du får opgaven d. 28. maj, er opgaven paradoksalt mindre presserende, fordi din deadline er skærmet af den usynlige mur, der "eksisterer" mellem månederne maj og juni.

Havde du derimod fået opgaven d. 26. maj – dermed kun et par dage før – og skulle være færdig d. 31. maj, laver du ikke den samme begrebslige afgrænsning. For så befinder begge datoer sig nemlig inden for den samme afgrænsning, son du kalder ”maj”.

De vurderinger og valg vi træffer afhænger af, hvordan vi afgrænser det ene fra det andet. Altså hvad vi vurderer som inde og ude i forhold til vores beslutning.

Med Corona frisk i erindringen, hvem kan så sige sig fra for at have tænkt, "Det foregår jo i en kinesisk by langt væk, som jeg endda aldrig har hørt om. Det kommer ikke til at ske her."? Afgrænsningen her er "kinesisk by".

Vi laver afgræsninger og glemmer, at nogle af disse afgrænsninger er begrebslige og uden reel eksistens. Til forskel fra at udskyde færdiggørelsen af en præsentation kan nogle afgrænsninger have katastrofale følger.

Det rette interval kan påvirke vores oplevelse af tilfredshed

Nobelpristageren Richard Thaler nævner følgende personlige historie i forbindelse med hans tidlige dage som ung underviser.

De studerende havde i gennemsnit haft 72 rigtige svar ud af 100 i en test, hvilket skabte en del utilfredshed, fordi de fandt testen for svær. 72% er trods akt et stykke fra 100. Thaler gik i tænkeboks og fandt på en opfindsom løsning, der udnyttede de studerendes psykologiske tendens til at afgrænse.

Hvad gjorde han? Han ændrede det totale antal point, man kunne opnå i testen til 137 i stedet for de oprindelige 100 point. Nu fik de studerende i gennemsnit 96 point på den justerede skala. De studerende var glade, fordi de var tæt på magiske 100 point på trods af, at deres resultat var marginalt værre (96 rigtige ud af 137 er faktisk dårligere end 72 ud af 100).

Det er ikke altid omkostningsfrit at lave afgrænsninger. De afgrænsninger vi laver kan på godt og ondt påvirke vores valg og oplevelser – helt uden at vi lægger mærke til det.