Deadline Day og gruppetænkning

Foto af Nathan Dumlao/Unsplash

Indrømmet, anledningen er en kende usædvanlig. 

Blandt fodboldfans verden over er sidste dag i august imødeset med både frygt og forventning. Deadline Day, som dagen kaldes, er den sidste dag, hvor ens favoritklub kan købe og sælge spillere. Indtil cirkusset gentager sig i januar. Dagen igennem kan man på sociale medier følge med i rygter om til- og adgange af spillere og bekræftede handler. 

Det gjorde jeg også. Klubben jeg holder med har mange tilhængere (relativt set) og nogle særligt engagerede fans arrangerer live transmissioner med analyser og gæster. En af disse udsendelser foregik på en københavnsk café, hvor Lars Seier kom forbi til en snak, rigmanden og stifteren af Saxo Bank. Seier ejer også cirka en fjerdedel af aktierne i “min” klub og er derfor interessant i denne sammenhæng.

Storaktionæren var tydeligt fuld, men efter min mening mere veltalende og velargumenterende - end mange andre berusede eller ædru personer jeg har været sammen med. Og nu er vi tæt på sagens kerne. For i dagene efter har der været en vis diskussion blandt fans om det rimelige i, at Seier kan stille fuld op til interview. 

Konformitet

Fra et adfærdspsykologisk perspektiv er det særligt interessant at se, hvordan meningerne er delte (men bestemt ikke ligeligt). Majoriteten er forargede og mener ikke, at han er en god “repræsentant”, hvorimod mindretallet trækker på skuldrene. 

Mere generelt er det udtryk for det, man kalder gruppetænkning. Vores meninger er ofte ikke frit svævende, objektive og upartiske. I stedet er de typisk farvet af vores interesser, motiver og/eller forankrede i, hvordan den gruppe tænker, som man tilfældigvis identificerer sig med. Specifikt vil din holdning til, hvad Seier siger eller undlader at sige være påvirket af, hvad du i øvrigt mener om manden.

Gruppetænkning, som i dette tilfælde, kan være ganske uskyldigt. Andre gange kan det være mere alvorligt. Socialpsykologen Salomon Asch viste allerede tilbage i halvtredserne, at individet lader sig overbevise af, hvad gruppen mener. Selv når svaret er fuldkommen objektivt. I forsøget blev en gruppe af deltagere, hvor kun én faktisk var forsøgsperson, bedt om at matche tre streger af forskellige længder (hhv. 1 cm., 4 cm. og 5 cm.) med en referencestreg på 4 cm. Efter nogle gange at have udpeget den rigtige streg, udpegede den første deltager med vilje den forkerte streg på 1 cm og resten af gruppen fulgte trop.  

Det stillede forsøgspersonen i et tydeligt dilemma. Skal personen gå med majoriteten eller følge gruppen? Overraskende mange valgte det forkerte og flød med strømmen. Og det bør ikke undre os. For dels er andre mennesker kilde til vigtig information om, hvordan vi bør forholde os til specifikke situationer. Dels løber vi en risiko ved at gå imod strømmen. I stedet tilpasser vi os for at tilfredsstille vores behov for social anerkendelse. Også nogle gange når sandheden åbenlyst er på vores side. 

Fodbolddebat og integrationsproblematikker

Som fodboldfan oplever man meget håndgribelig, hvordan der kan opstå konflikt mellem rivaliserende grupper - typisk (og heldigvis) kun verbalt. Det der driver konflikten er som oftest hverken fysiske eller kulturelle forskelle. Det er tværtimod, at “vi” kæmper om de samme begrænsede ressourcer. 

I nogle tilfælde et mesterskab (kun én kan som bekendt ende på førstepladsen), i andre mere mudrede tilfælde hvem der har “retten” til at repræsentere klubben som i eksemplet med Seier på café. For nogle ville det formentlig ikke have ændret deres holdning, hvis manden havde udtalt sig ædru. Hvis du ikke bryder dig om ham på forhånd, er der ikke meget, som kan ændre din holdning.

En gruppes adfærd drives af at nå et bestemt mål eller opnå bestemte belønninger. Af samme årsag hjælper det ikke at løse konflikter ved at appellere til værdier eller moral for to grupper, der står i et modsætningsforhold, hvis de ikke kæmper for det samme mål eller konkurrerer om den samme belønning. 

Ud fra en gruppelogik giver polarisering derfor god mening, fordi det er en slags forsvar for ens gruppes plan om at nå et mål på bekostning af rivalen. Den slags polarisering vil man også kunne se blandt individer i en gruppe og individer i en anden gruppe. Er vi loyale, vil vi have en tendens til at undertrykke vores egen individuelle holdning, når vores personlige mening strider mod, hvad gruppens erklærede mål er. Nogle gange er ens forståelse af, hvordan en situation skal forstås, endda knyttet op på gruppens opfattelse af situationen. 

Ser man gruppedynamikker i et samfundsperspektiv løser man således ikke mange integrationsproblematikker, vanskelige identitetspolitiske problemstillinger eller fjendebilleder ved at fokusere på, at folk på tværs af etnicitet, kultur, religion, etc. blot skal leve tæt på hinanden eller lære hinanden at kende. Så længe de forfølger forskellige mål, vil der mere naturligt være et “os” og et “dem”. Får man dem derimod til at samarbejde om en ønsket belønning, er der større chance for, at der sker løjer.