Sidste udkald for menneskeheden
Foto af Markus Spiske/Unsplash
Det kan godt være, at de apokalyptiske fortællinger om klimaforandringerne er sande. Men hvis man vil have forbrugere til at nedbringe CO2-udledningerne, er der noget der tyder på, at det ikke nytter særlig meget at spille på folks frygt. For skræmmekampagner har kun en begrænset effekt.
Vi kender det alle sammen. Når vi bliver skræmte, bliver vi også handlingslammede. Og netop handlingslammelse er ikke den mest konstruktive reaktion midt i en klimakrise.
Adfærdsforskningen fortæller os, at frygt nok kan drive momentane, kortvarige ændringer. Men den slags virkemidler kan ikke stå alene, hvis ændringerne skal være vedvarende.
Starter adfærdspåvirkning med holdningsbearbejdning?
Ofte vil de velmente anstrengelser for at stoppe klimaforandringerne bygge på den traditionelle idé om, at holdningsbearbejde folk. Folk skal ændre deres forbruger-mindset til et, der i stedet har klimaet i fokus. Det er kommunikation, der vil ændre bestemte forbrugermønstre ved at bruge en cocktail af opmærksomhed, oprigtig bekymring og alarmerende fortællinger om klimaet.
Fra et adfærdspsykologisk perspektiv kan det undre, at man vil ændre folks adfærd ved først at bearbejde vores holdninger. For i modsætning til hvad der er gængs viden er mange af de handlinger, som vi udfører til daglig, reelt ikke holdningsdrevet.
Du spiser ikke en hakkebøf, fordi du kan lide oksekød. Du kan lide oksekød, fordi du spiser en hakkebøf. Handlingen kommer først, forklaringen bagefter.
Sådan er det som oftest.
Råd til handling
Hvis vi skal øge chancerne for succes, er der andre mere hjernevenlige aspekter der tages i brug. For eksempel følgende tre.
Målet skal være konkret og opleves som opnåeligt og realiserbart. Det skal med andre ord opfattes som noget, der nytter. Det kan gøres konkret ved at fortælle os, hvad vi skal gøre, hvordan vi skal gøre det og hvor ofte vi skal gøre det – eller kort sagt handlingsanvisende. Og så skal der gerne være løbende feedback på, hvordan det virker.
Målet eller vejen til målet skal oplevet som personligt motiverende (hvad jeg opfatter som motiverende og værd at arbejde for er ikke nødvendigvis motiverende for dig), for så er der større chance for, at folk er vedholdende.
Gør man målet socialt involverende, kan vi både lære fra andre og gensidigt holde hinanden til ilden.
