Hvordan gør du din målgruppe mere empatisk?

Hannah Valentine/Unsplash

Der er forskellige faktorer, der spiller ind i de situationer, hvor vi opfører os empatisk.

Grundlæggende handler det jo om, hvor let eller svært det er at nærme sig en anden persons perspektiv. Her spiller nærhed og begrebsmæssig lighed en betydende rolle.

Du kan udnytte principperne til at skabe en mere moralsk stillingstagen for dit budskab ved at styrke målgruppens empati. Første princip er nærhed.

Nærhed

Objekter der står tæt på hinanden vil vi ofte regne som nogle, der hører til samme gruppe. Fordi vi grupperer dem sammen, vil de også dele egenskaber, og vi vil behandle dem ens.

Nærhedsprincippet er en af grundene til, at ukrainske flygtninge mærker mere velvilje end tilsvarende syriske.

Men afstanden behøver ikke at være fysisk. Den kan også være være tidslig, som fx: ”Klimaforandringerne sker jo først om lang tid, så det behøver jeg ikke at bekymre mig om nu”.

Det kan også dreje sig om det, man kan kalde for den sociale afstand.

Hvis du har svært ved at leve dig ind i andre personers perspektiv – måske fordi de lever på en helt anden måde end dig – vil du også opføre dig mindre empatisk over for dem. Her kan overlap mellem vores værdier, motiver og præferencer også spille en afgørende rolle. For vi vil oftere have sværere ved at leve os ind i andres behov, hvis vi ikke deler hinandens (væsentlige) værdier.

Værdifællesskab viser sig for eksempel ved den måde vi ligner hinanden. Du kan se det komme til udtryk i sport, hvor vi hepper på det blå hold og ikke det røde – eller omvendt. Men det kan også vise sig i vores præferencer for det nationale (fx danskere vs. svenskere), det regionale (jyder vs. københavnere) eller det familiære (familien Jensen vs. familien Rachmanski).

Står vi langt væk fra en anden gruppe socialt, vil det typisk også påvirke vores adfærd.

Empati for dem vi ligner

Nogle gange inddeler vi objekter og mennesker ud fra, om de deler den samme idé.

Hvilket ansigt synes du illustrerer bedst dit humør lige nu?

Tima Miroshnichenko/Pexels

Et af ansigterne udtrykker en arketypisk idé om glæde. Hvis du er glad (og smilende), vil du have lettere ved at identificere dig med det glade ansigt. Den smilende persons behov bliver dine behov og præferencer. På samme måde vil du formentlig have lettere ved at identificere dig med de to billeder til venstre frem for det til højre.

Og det er ikke så mærkeligt. For din hjernen ordner ting der minder om hinanden i samme kategori. Ting din hjerne sanser ens, vil den også  behandle på samme måde. På den baggrund vil du gruppere mennesker, der minder om dig, i samme kategori som dig selv. Du vil bekymre dig om den anden person, fordi du set fra din hjernen perspektiv er den anden.

Vil du skabe en følelse af samhørighed, så få din målgruppe til at gøre noget sammen eller hjælp dem med at se og forstå, hvor meget de ligner hinanden. Gruppering, med udgangspunkt i vores sansning, kan nemlig påvirke til mere abstrakt gruppering som fx følelsen af samhørighed.

Strategien virker også den omvendte vej. Vis at din målgruppe ikke har samme adfærd, som dem de identificerer sig med. Fx ”Dit barn havde [%] mere fravær den forgangne måned i sammenligning med de andre på årgangen”. Det er med andre ord unormalt at have så meget fravær.