Ville du spise Simba?

Kari Shea/Unsplash

”Familiens kat blev dræbt af en bil uden for huset. Moren havde hørt, at kattekød smagte dejligt, og det var jo synd at smide kødet ud. Derfor tilberedte de katten og spiste den til aftensmad.”

Nej vel.

Præsenteret sådan ville nok så mange gode grunde næppe kunne overbevise dig og få dig til at spise med. Din afvisning af at spise katten starter med, at du synes, at den slags adfærd vækker afsky. Bliver du trykket på maven vil du for eksempel begrunde din følelse med, at det ikke kan være sundt at spise kattekød, eller, at det er mangel på respekt for katten. 

Følelser og moral

I udgangspunktet er der jo ikke noget forkert i at spise katten, der er død under uheldige omstændigheder. Men vores værdier er mere end bare rationelle argumenter. De formes også af, hvilke følelser en given situation fremkalder i os.  

Altså denne formel: Følelse -> Moralsk dom -> Retfærdiggørelse af værdi. Først har du en følelse. Så fælder du en dom, som du forsøger at argumentere for.

Vi bygger den moralske dom oven på vores følelse af afsky for handlingen. Og det kan også virke i den modsatte retning. Vi siger for eksempel, at noget lugter råddent, hvis vi oplever en situation, hvor der udspiller sig noget moralsk tvivlsomt.

Vi er mere moralske over for dem, som vi ligner

Vil du skrive “Han” eller “Den” ved følgende sætninger?

A. ”Hanchimpansen er inde i junglen. ______ er inde i junglen”.

B. ”Hankatten er i haven. ______ er i haven”.

C. ”Hankakerlakken er på jorden. _______ er på jorden”.

Hvis du har en stor tilknytning til et eller flere af dyrene (I don’t judge), vil du mere sandsynligt bruge “Han” frem for “Den”. Din tilknytning afhænger af, hvor meget du synes, at du ligner det pågældende dyr. Herunder om du kan sætte dig ind i, hvad dyret føler, og om du mener, at det pågældende dyr kan sætte sig ind, hvad du føler. 

Det gælder pudsigt nok også for ting, der ikke har en tydelig bevidsthed. Kloden er ikke bare vores planet. Det er Moder Jord. En planet med menneskelignende træk som vi kan

identificere os med, holde af og dermed også værne om og passe på.

Sådan skaber du indlevelse og medfølelse

Der er en relativ oplagt årsag til, at følelser og empati følges ad. Vi grupperer objekter på baggrund af, hvor meget vi synes, at de ligner hinanden. Jo mere to objekter ligner dig, des lettere vil du kunne konvergere med dem – og som en konsekvens deraf føle empati for dem.

Det modsatte gør sig desværre også gældende. For når vi taler om noget på en måde, så det ikke fremstår med menneskelignende træk, bliver det også lettere for os at forholde os umoralsk til det. Den fremmedartede fremtoning forhindrer os i at nærme os det. Og uden konvergens, ingen følelse og dermed ingen indlevelse og medfølelse.

Hvad kan du så bruge al den snak om døde katte og hanchimpanser til?

Omsat til kommunikation kan du styrke dit budskab ved at tilstræbe menneskelignende karaktertræk – eller dyr vi føler slægtskab med – ved det du beskriver. For med den lighed følger også følelse og dermed vores empati.