Kender du nudgingens onde tvilling?
Foto: Susan Q Yin/Unsplash
Da jeg havde Netto som kunde på et tidligere bureau, fandt vi på at gemme cigaretterne bag et sort forhæng. Tanken var, at cigaretterne skulle være sværere at få øje på og dermed få færre kunder til at købe dem. Ude af øje, ude af sind. Vi skabte en bevidst friktion i kundernes oplevelse.
Det virkede, for markant færre kunder købte cigaretter. Til gavn for kundernes sundhed. Og for Netto, der ville nudge til, at færre mennesker (særligt unge) begyndte at ryge.
Sådan er det ikke altid. Nogle gange er den friktion, som en virksomhed laver, ikke til gavn for kunderne men kun i virksomhedens egen interesse.
Har du oplevet, at det kan være svært at opsige et abonnement eller bruge en bestemt service? Så har du stiftet bekendtskab med nudgingens onde tvilling, sludge. Den virksomhed der laver et sludge, har med vilje udformet et design eller et interface, så du bliver ledt til at træffe et dårligere valg end du er tjent med.
Sludge benytter sig af såkaldte “dark patterns”. Formuleringer, visualiseringer og placeringer der bevidst og forudsigeligt fucker med din hjerne.
Du har sikkert mødt det, når du får “muligheden” for at tilpasse dine privatlivs-indstillinger på nogle kommercielle hjemmesider. I virkeligheden vil hjemmesider som disse gerne tracke din adfærd, så de kan målrette annonceringen efterfølgende. De manipulerer og påvirker dig kraftigt til at træffe et bestemt valg. Et valg der gavner virksomheden, ikke dig.
Den måde de gør det på, er ved at gøre det vanskeligt for dig at ændre de indstillinger, der allerede er. For eksempel ved at gøre knapper, som diu ikke skal trykke på mindre synlige. Eller eksempelvis ved at fra gøre afmelding af bestemte indstillinger særligt vanskelig, fordi de skal afmeldes manuelt en for en.
Til sidst gider du ikke mere, og så vælger du den indstilling, der gavner virksomheden. Som oftest er det til gengæld gjort meget let.
