Foto: Wikimedia Commons

Hvilken af de to figurer synes du ligner en Kiki og hvilken ligner en Bouba?

Du har sikkert en intuitiv fornemmelse af, hvilken figur der bør kaldes hvad. Forbindelsen mellem lyden og formen giver en idé om, hvordan vores sanser påvirker vores opfattelse af et budskab og vores oplevelse. Det fortæller noget grundlæggende om, hvilken rolle lyd og form spiller i kommunikation.

Hvis du er som 95% af befolkningen, synes du, at Kiki er figuren til venstre og Bouba den til højre.

Vi bliver draget mod objekter, der er udformet kanonisk, altså udformet efter vedtagne forskrifter. Forklaringen er, at det vi møder oftere, også er lettere at genkende. Og fordi det er lettere at genkende, vil det være lettere at simulere anvendeligheden, hvilket er en væsenlig grund til, at vi danner vores præference.

Genkendelige lyde og sammensætninger

Nogle indtryk og stimuli kaldes grammatiske, fordi de udtrykker en kendt form for regelmæssighed. De følger visse regler. Af samme grund bliver de bearbejdet med en større lethed.

Men stimuli, der bliver opfattet som regelmæssige (i stedet for tilfældige), vil ikke alene blive bearbejdet lettere af din målgruppe. Stimuli vil samtidig også skabe større præference og velvilje.

Jo lettere indtrykket (her: produktnavnet) bliver bearbejdet, des mere positivt stemt vil målgruppen være over for indtrykket. Fx kan indtrykket være opleves som noget genkendeligt, noget alment, noget med indbygget symmetri eller noget som målgruppen kan lide.

Lyde og de associationer vi drager

Prøv at huske sidste gang du hørte en brandbil med udrykning køre forbi dig i høj fart. Lyden af sirenen fik en højere frekvens, når den nærmede sig og blev dybere, når den forsvandt efter, at den passerede dig. Det kaldes Doppler effekten, og det er væsentligt, når vi skal påvirke forbrugerne til at have de ønskede oplevelser.

I gennem et langt liv er vi blevet trænet til at opfatte objekter, som bevæger sig væk fra os, til at udsende en dybere lyd. Fordi objekter, der bevæger sig bort, typisk også er længere væk end dem, der nærmer sig, vil vi opleve genstande, som værende længere væk fra os, når de bliver ledsaget af en dyb lyd eller selv udsender en dyb lyd.

Du kan give forbrugerne oplevelsen af stimuli, der enten stemmer overens, giver dem et bedre fit eller påvirker deres mindset i den ønskede retning, hvis du præsenterer dine budskaber i den rette afstand og med passende høje hhv. dybe lyde, der supplerer dit budskab. Tilsvarende vil lyse toner (altså høje frekvenser) lede folk mod lysere objekter.

Der kan derfor være en pointe i at spille lyse toner, når du gerne vil lede folk over mod lyse varer fremfor mørke varer.

Du kan læse mere om Kiki, Bouba og forbindelsen mellem lyd, form og mening her.

Forrige
Forrige

Sushi i Californien

Næste
Næste

Forbereder du dine løsninger?