Når besvær i virkeligheden er godt

Foto af Volodymyr Hryshchenko/Unsplash

Hvilken sætning kan du bedst lide? “Frank kom ind i fængselscellen” eller “Frank gik ind i fængselscellen”. Der er jo ikke den store forskel. “Kom” er udskiftet med “gik”.

Forskellen er dog mere end blot grammatisk. For vores typiske referenceramme er, at vi ikke har oplevet en fængselscelle indefra. Derfor føles den sidste sætning psykologisk set bedre, fordi vi ikke er inde i fængselscellen. Sætningen er lettere for os at bearbejde, fordi situationen er mere genkendelig.

Anderledes forholder det sig, når vi læser “Frank kom ind i klasseværelset” over for “Frank gik ind i klasseværelset”. Første sætning bringer os tættere på situationen end sætning 2. Den første sætning vil give bedre mening, hvis du vil bringe læseren med ind i klasseværelset sammen med Frank, fordi det er lettere for hjernen at fordøje. Med sætning 2 er læseren smidt uden for klasseværelset.

Men er det altid godt at gøre det let for læseren at bearbejde et budskab - fx et website, en kampagne for folkesundhed, en annonce der lokker med et tilbud, en øvelse der skal motivere medarbejderne, etc.?

Det korte svar er nej. Nogle gange er forhindringer og besvær at foretrække. En gang i mellem skaber den rette mængde modstand de ønskede adfærdsændringer - hvorimod let bearbejdning vil fejle. Her er lidt om psykologien bag.