Når vi træffer valg, skyder vi ofte genvej og baserer vores beslutning på tommelfingerregler. Den tilgang er særlig udbredt, når vi vurderer værdien af et produkt, som vi overvejer at købe.

Forbrugere ligner i en vis henseende erfarne bilister. Vi træffer også valg hurtigt, intuitivt og for det meste så automatisk, at vi dårligt lægger mærke til det.

Lader du dig også overtale af et godt tilbud på Black Friday? Få nogle råd til, hvordan du kan gennemskue, hvordan du bliver påvirket.

Er det altid godt at gøre det let for læseren at bearbejde et budskab - fx et website, en kampagne for folkesundhed, en annonce der lokker med et tilbud, en øvelse der skal motivere medarbejderne, etc.?

Hvorfor giver det fra en kommerciel vinkel god mening at skabe høje forventninger til ens produkt?

Det er en kendt sag, at forbrugere nogle gange bliver lokket til at købe noget, som de efter nærmere eftertanke enten ikke får brug for eller ikke bliver glade for. Men forbrugerne kan heller ikke særligt pålideligt fortælle, hvad de vil gøre i fremtiden. Og det er ikke godt nyt for traditionelle markedsanalyser.

Vi bliver alle sammen snydt hele tiden. Men vi bliver faktisk ikke kun snydt af de gode tilbud i forretningernes vinduer. Vi bliver også snydt af vores egne oplevelser og forventninger. For de spiller en afgørende rolle for de beslutninger, som vi træffer.

Vores forståelse af os selv er grundlæggende upålidelig. Selvom det vi fortæller os selv og andre om, hvorfor vi køber, lyder rigtigt, lider det af nogle seriøse vrangforestillinger.

Gaver, som din modtager bliver specielt glad for, kan skabe et særligt bånd mellem dig og den, der får gaven. Gaver, der ikke bliver taget vel imod, kan til gengæld, i særligt grelle tilfælde, også ødelægge venskaber.