Foto: Jordan Ulmer/Unsplash

Marketing handler i sin essens om at få forbrugere til at ændre deres adfærd.

Forbrugerne skal købe vores brand. De skal skifte til vores brand. Købe mere af det. Tale om det. Dele videoer og indhold med det. De skal helst indrette deres adfærd forbrugervaner efter vores brand - og gerne blive ved med det over tid.

Marketing handler med andre ord om at påvirke forbrugernes adfærd. 

Så hvordan ville du gribe opgaven an, hvis du skulle ændre min adfærd? 

Nu er det måske lidt voldsomt at sætte tilgang i gang for at ændre én person adfærd. Så lad os i stedet udvide målgruppen en smule og sige, at du skal påvirke en stor gruppe menneskers adfærdsmønstre.

Følelser er vigtige - men motivation er vigtigere

Traditionelt vil vi forsøge at vække nogle følelser hos vores målgruppen. Enten for at vække deres interesse, engagere dem til fordybelse eller trigge en bestemt handling hos dem. 

Følelser er et feedback på vores oplevelse:

  • de skærper vores sanser og opmærksomhed

  • gør bearbejdning af info dybere, herunder gør det lettere at huske og genkalde

  • øger sandsynlighed for at dele det med andre og dermed når info ud til flere mennesker

Men det er vigtigt at huske på følgende. Følelser er vigtige, men de er ikke en driver for handling. Husk det.

Det der skaber adfærd og handling er nemlig motivation. Uden motivation (og en fortælling om brandet) er følelser ikke effektive.

Motivation - det vi er i markedet for - er det der grundlæggende skaber adfærd.

Så når du skal påvirke adfærd, bør du også se på, hvorfor kunderne køber dine produkter. Hvad de gerne vil opnå, og hvad de gerne vil undgå, og som dit produkt hjælper dem med.

Forrige
Forrige

Etabler nye vaner

Næste
Næste

Dårligere alternativer giver ofte bedre kundeoplevelser