Du har formentlig hørt om begrebet valgarkitektur. Og du er helt sikkert stødt på det i situationer, hvor du skal vælge mellem forskellige alternativer. Det er nemlig den skjulte partner, når du foretager et valg.

Er det altid godt at gøre det let for læseren at bearbejde et budskab - fx et website, en kampagne for folkesundhed, en annonce der lokker med et tilbud, en øvelse der skal motivere medarbejderne, etc.?

Den ros vi kan forudsige er ofte ikke den, der motiverer os mest.

Hvorfor giver det fra en kommerciel vinkel god mening at skabe høje forventninger til ens produkt?

Sindsstemninger, og de følelser som de skaber, påvirker hvilke informationer vi lægger vægt på. Derfor er det vigtigt at vide, hvad der påvirker vores følelser, og hvad der er knap så effektivt, hvis du vil påvirke folks valg og handlinger.

Psykologien bag personalisering: Hvorfor timing og triggers tænder dine kunder og øger konverteringen.

Mange gange dagligt forsøger vi i stort og i småt at forudsige vores følelser og præferencer i en fremtidig situation. Men vi er ikke verdensmestre i disciplinen. Vi mangler ofte ikke selvtillid, det er mere vores præcision, den er gal med.

Det kan godt være, at de apokalyptiske fortællinger om klimaforandringerne er sande. Men hvis man vil have forbrugere til at nedbringe CO2-udledningerne, er der noget der tyder på, at det ikke nytter særlig meget at spille på folks frygt. For skræmmekampagner har kun en begrænset effekt.

Blandt fodboldfans verden over er sidste dag i august imødeset med både frygt og forventning. Deadline Day, som dagen kaldes, er den sidste dag, hvor ens favoritklub kan købe og sælge spillere. Dagen igennem kan man følge med i rygter om til- og adgange af spillere og bekræftede handler. Fra et adfærdspsykologisk perspektiv er det særligt interessant at se, hvordan meningerne er delte.

Det er en kendt sag, at forbrugere nogle gange bliver lokket til at købe noget, som de efter nærmere eftertanke enten ikke får brug for eller ikke bliver glade for. Men forbrugerne kan heller ikke særligt pålideligt fortælle, hvad de vil gøre i fremtiden. Og det er ikke godt nyt for traditionelle markedsanalyser.

Vi træffer utallige valg hver dag uden at bruge særligt mange kræfter på gennemtænke dem. En uundgåelig konsekvens er, at vi ofte bruger ubevidste mentale genveje, som forenkler den måde vi foretager beslutninger og som sparer os for at tænke. Hvad vi som oftest er mindre klar over er, hvor meget den specifikke situation påvirker vores valg.

Har du taget dig selv i at mene, at du har gennemskuet, hvordan tingene hænger sammen? Mennesker der ser verden anderledes, har ikke bare et andet syn på virkeligheden. De tager fejl. Du har ret.

I lyset af Covid-19 kan det undre, hvordan vi både som samfund og som individer kan handle ansvarligt og resolut, når vi bliver ramt af en pandemi, men at det straks er vanskeligere, når vi skal tackle klimaudfordringerne.

De færreste af os har en målsætning om at føre en mere usund livstil. Mange af disse kedelige målsætninger er ofte efterfulgt af et "bør". Og "bør" rimer typisk på noget, vi ikke gør for vores fornøjelses skyld, men fordi det er fornuftigt.

Da jeg havde Netto som kunde på et tidligere bureau, fandt vi på at gemme cigaretterne bag et sort forhæng. Ude af øje, ude af sind. Vi skabte en bevidst friktion i kundernes oplevelse.

Lyder det underligt, at en pandemi kan gøre det lettere for dig at sælge dine produkter? Du kan finde svaret i evolutionspsykologien - og i denne artikel.

I år vil jeg se mere TV. Jeg vil spise flere kager. Jeg vil begynde at ryge. Jeg vil overtrække mit Visa-Dankort. Jeg vil dyrke endnu mindre motion.

Hvordan kan det være, at der er nogle mennesker, der ikke vælger at følge myndighedernes anbefalinger og dermed helt frivilligt udsætter sig selv og andre for smittefare for en virus, som man risikerer at blive syg af eller i værste fald at dø af?

Vi bliver alle sammen snydt hele tiden. Men vi bliver faktisk ikke kun snydt af de gode tilbud i forretningernes vinduer. Vi bliver også snydt af vores egne oplevelser og forventninger. For de spiller en afgørende rolle for de beslutninger, som vi træffer.

Vores forståelse af os selv er grundlæggende upålidelig. Selvom det vi fortæller os selv og andre om, hvorfor vi køber, lyder rigtigt, lider det af nogle seriøse vrangforestillinger.